Den forsigtige investor
En guide til tryg og klog investering
Sådan udvælger du investeringsforeninger – En guide til nybegyndere, der vil have deres penge til at vokse
Så du har besluttet dig for at tage hul på investeringsverdenen? Godt valg! Du er nu officielt en del af den eksklusive klub af mennesker, der har indset, at det at lade sine penge sove på en bankkonto er lidt som at lade en plante overleve i næringsfattig jord – det vokser bare ikke rigtigt. Men hvor starter du?
Lad os tage en tur gennem det grundlæggende i investeringsforeninger, så du kan begynde at investere uden at få sved på panden.
Hvad er en forsigtig investor?
En forsigtig investor har en lav risikovillighed, og er lidt som den, der tager regnjakke med på en solskinsdag – bare for en sikkerhedsskyld. Denne type investor prioriterer tryghed og stabilitet frem for hurtige gevinster og kaster sig sjældent ud i vilde aktieeventyr eller højrisikable kryptoinvesteringer. I stedet vælges sikre havne som statsobligationer eller brede indeksfonde. Målet? At undgå de store økonomiske bølger og i stedet sejle roligt mod en stabil, langsigtet investering – uden søsyge.
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening er lidt som en fællesspisning. Forestil dig, at du og en masse andre mennesker smider penge i en fælles kasse, og så er der en professionel kok (også kendt som en forvalter), der bestemmer, hvordan pengene bliver investeret i aktier, forpligtelser eller andre værdipapirer.
Der findes to typer investeringsforeninger: aktive og passive .
Aktive investeringsforeninger:
Her sidder en forvalter og prøver at slå markedet ved at købe og sælge aktier baseret på analyser og vurderinger. Det lyder smart, men det betyder også højere gebyrer – og desværre lykkes det ikke altid at forvalte markedet.
Passive investeringsforeninger:
Disse investeringsforeninger forsøger ikke at slå markedet, men følger i stedet et bestemt indeks (fx C25 eller S&P 500). Fordi der ikke er en forvalter, der konstant køber og sælger aktier, er lavere omkostninger, og historisk set har mange passive fonde klaret sig bedre end de aktive.
Hvordan skelner man mellem en aktiv- og en passivforvaltet investeringsforening?
Det er lidt som at vælge mellem en autopilot og en pilot, der insisterer på at tage styringen selv. For at finde ud af, hvilken type du har med at gøre, skal du tjekke de årlige omkostninger under nøgletal på den investeringsplatform, du bruger.
Er de årlige omkostninger under 1 % (typisk omkring 0,5 %), er der gode chancer for, at fonden er passivt forvaltet – altså en autopilot, der blot følger markedet uden for meget ballade. Er omkostningerne derimod over 1 % (ofte omkring 1,5 %), har du sandsynligvis fat i en aktivt forvaltet fond, hvor en forvalter forsøger at slå markedet (og tager sig betalt for det).
“Men 1 % – hvor galt kan det være?” tænker du måske. Svaret er: Over tid, ret meget! Lidt som at have en utæt vandhane – det virker ubetydeligt i starten, men pludselig undrer du dig over, hvorfor gulvet er vådt (eller hvorfor din investering ikke vokser, som du troede). Jo større din formue bliver, desto mere mærker du forskellen – og det kan være forskellen mellem en solid opsparing og en, der bliver ædt op af gebyrer.
Så vælg med omhu – din fremtidige formue vil takke dig!
Fordele ved investeringsforeninger:
- Du slipper for selv at vælge og overvåge hver eneste aktie.
- Din investering bliver spredt på mange aktiver, så du mindsker risikoen.
- Du får adgang til professionelle forvaltere, der forhåbentlig ved, hvad de laver (hvis du vælger en aktiv forening).
Ulemper ved investeringsforeninger:
- Aktive fonde har ofte høje gebyrer, som kan æde afkastet op.
- Du har mindre fleksibilitet, fordi du ikke selv styrer, hvilke aktier du ejer.
Hvad er forskellen på akkumulerende- og distribuerende investeringsforeninger?
Når du investerer i en investeringsforening, skal du også tage stilling til, om du vil have en akkumulerende eller en distribuerende fond. Det lyder måske som en fancy finansiel menu, men forskellen er ret enkel:
- Akkumulerende fonde geninvesterer automatisk det udbytte, du ellers ville have fået udbetalt. Det betyder, at dine penge arbejder for dig bag kulisserne – lidt som at lade din snebold rulle videre ned ad bakken, så den bliver større og større over tid. Perfekt, hvis du ikke har brug for pengene her og nu, men vil udnytte renters rente-effekten til fulde.
- Distribuerende fonde udbetaler derimod udbyttet direkte til dig – lidt som en trofast hund, der kommer hjem med en lille gave (okay, penge er nok mere attraktive end en pind). Det er smart, hvis du gerne vil have en løbende indkomst, f.eks. til supplement af din løn eller pension.
Du finder informationerne under udbyttepolitik under nøgletal på din investeringsplatform.
Hvilken type, du skal vælge, afhænger af din strategi. Hvis du er i “lad min investering vokse”-fasen, er akkumulerende ofte vejen frem. Hvis du derimod kan lide at se pengene lande på kontoen (og måske bruge dem på en ekstra god kop kaffe), kan en distribuerende fond være mere attraktiv.
Nu er du næsten klar til at komme i gang. Her har du en tjekliste:
Hvordan kommer du i gang med første investering?
1. Vælg en platform
Du har brug for en handelsplatform eller en bank, hvor du kan købe investeringsforeninger. Populære valg omfatter Nordnet, Saxo Bank eller din egen bank (men vær opmærksom på høje bankgebyrer).
Du kan opsætte en månedsopsparing på i Nordnet og i Saxobank, så køber systemet automatisk for dig én gang om måneden for det beløb, du vælger at indsætte. Vær opmærksom på at der ikke er kurtage i forbindelse med køb, men når du en dag vil tage din gevinst hjem, så skal der betales kurtage i forbindelse med salg. I Nordnet betaler man 25 kr (i kurtage), mens man i Saxobank betaler 10 kr.
2. Beslut, hvad du vil investere i
Her er et par eksempler på danske investeringsforeninger. Ingen af dem skal betragtes som finansiel rådgivning, og husk at kurserne bevæger sig op og ned. Historisk set har det samlede aktiemarked vokset med 7-10% om året:
- Maj Invest
- Sparindex
- Nykredit Invest
Læs evt. op på skats positivliste (link)
3. Sæt et budget
Invester kun penge, du har råd til at undvære i en længere periode. Aktienørder kalder det en langtidshorisont – vi andre kalder det tålmodighed.
4. Tryk på køb-knappen
Når du har valgt din investeringsforening, så er det tid til at trykke på køb, med mindre du har oprettet en månedsopsparing. Derefter kan du læne dig tilbage og nyde synet af din investering vokse (forhåbentlig!).
5. Vær tålmodig
Investering er ikke en hurtig vej til rigdom – det er maraton, ikke en sprint. Sæt en fast strategi, investér løbende, og lad tiden arbejde for dig.
Husk bred diversificering og tålmodighed
At investere i investeringsforeninger er en glimrende måde at komme i gang på uden at skulle være en aktieekspert. Det kræver lidt research, men med lave omkostninger, bred diversificering og en god portion tålmodighed, kan det blive en effektiv vej til at få dine penge til at arbejde for dig – og ikke bare stå og kede sig på din bankkonto.
Så hvad venter du på? Lad din pengepung tage sig en gang god næring, ligesom planten, og kom i gang med at investere!
Held og lykke!
Er du stadig lost, så er du velkommen til at booke et online møde – så bliver du hjulpet i gang.